WMOC 2018
Fra d. 6. til d. 13 juli afholdes der "World Masters Orienteering Championship 2018"
(WMOC 2018) i Nordsjælland og Københavns centrum.
Hele 11 FSK'ere, + et antal på åbne baner, deltager i stævnet. Her er hvad de oplevede!

Lørdag d. 7. juli 2018.
Kvalikation til sprintfinalene i Hørsholm Arena. Selve løbet foregik i DTU Science Park i den sydlige del af Hørsholm.
Lise er klar, iført den
nye FSK damedragt
til sprint.

Klubteltene stod tæt på stævnepladsen, mest for at skærme for solen.
Torsdag d. 5. juli 2018.
Det vides, at ihvertfald et par af deltagerne har brugt dagen til den sidste løbetræning, inden det går løs på lørdag.

Dernæst blev stævnecenteret i Farum Arena besøgt.
Her skal alle 4200 deltagere hente deres "Accreditation package", der er en plastpose med:

  #  En indbundet "Bulletin 2".
  #  2 startnumre.
      Under løbene skal man være iført både bryst og ryg-nummer.
  #  Kort til alle "Model Events".
      Hvor man kan træne hvis 5 løb på en uge ikke er nok.
      Men det kan dog være en god ide, især hvis man kommer langvejs fra, for at se
      hvordan terrænet ser ud og hvordan kortet er tegnet.
  #  Forskelligt der er bestilt på forhånd, f. eks. en parkeringsbillet.
  #  Et flot kort over Farum kommune.

Fredag d. 6. juli 2018.
I dag kl. 17.30 startede det hele.
Det var "Opening Ceremony" i Farum Arena.
Der var mange deltagere, indmarch af 45 flag og taler.
Se billeder og video her: http://www.wmoc2018.dk/photos/

Lise og Karl Aage var blandt de FSK'ere der var til stede. Her iført de officielle Tshirts.
En del af de mange deltagere der deltog.
I morgen går det løs med Sprintkvalification. Standeren medbringes!
Der var et dejligt langt opløb.
Som FSK'er giver man alt hvad man har i sig!
Her ses Jytte S. i opløbet.

Det var jo et løb for veteraner!
Bemærk brystnummeret, de
to første cifre angiver klassen.

Som allerede skrevet, er det ret svært at kvalificere sig til A-finalerne. Aligevel ser det ud til at hele 2 FSK'ere er lykkedes med det. Det er Lise Kolte i W70 og Kurt Thuesen i M60.
Du kan se alle FSK'erenes resultater og deres kvalifikation i tabellen, der opdateres så snart oplysningerne bliver offentliggjort.
FSKs lejr.
Jytte kommer i mål (igen).
Hvordan gik det så vores 2 A-finalister?

I H60-A blev Kurt Thuesen:
Nr. 44 af 81 startende,
I tiden 17:29, 2:50 efter vinderen.
Der var i alt 329 tilmeldte.


I D70-A blev Lise Kolte:
Nr. 27 af 82 startende,
I tiden 16:03, 4:10 efter vinderen.
Der var i alt 230 tilmeldte.

Alle FSK'ernes resultater kan ses her.

WMOC 2018's hjemmeside vises:
Alle resultater, videoer og billeder.

Søndag d. 8. juni 2018. Sprint Finale ved Christiansborg.
Der var trængsel på stævnepladsen.
Mandag d. 9. juli 2018.
Hviledag!
De meget aktive, der synes de trænger til træning, kan komme til "Model Event" i Tisvilde Hegn.
Onsdag d. 4. juli 2018.
Dagen bruges til at læse "Bulleitin 2" der en fyldig instruktion der bl. a. beskriver alt det med kvalifikation og finaler.
WMOC har følgende 5 løb: Kvalifikation og finale i sprint. Kvalifikation og finaler i mellem og lang.
Med det store antal dygtige orienteringsløbere ca. 4200 er det meget svært at kvalificere sig til en A-finale, hvor medaljerne uddeles. Da der er ret svært, bare at forstå kvalifikationsreglerne, forsøges det at forklare dem her.

Eksempel:
M70 klassen har ca. 400 deltagere.
Ved Sprinten fordeles deltagerne i 5 kvalifikationsklasser med 80 i hver, M70-1.....M70-5.
Efter kvalifikationsløbet fordeles de 16 bedste (efter placering) fra hver kvalifikationsklasse i A-finalen.
De næste 16 kommer i B-finalen osv.

Der benyttes kun et kvalifikationsløb til både mellem og lang-finalerne.
Kvalifikation til mellem-finalerne sker på samme måde som ved sprinten.
Resultatet af mellem-finalerne danner grundlag for kvalifikation til lang-finalerne, der sker dog følgende ændringer:
-  De 2 bedste fra hver af de lavere klasserne kvalificerer sig til lang A-finalen.
-  25% af de lavest placerede fra hver klasse (ca. 20) rykkes en klasse ned.
-  Ved oprykning fyldes klasserne så der er ca. 80 deltagere i hver.
-  Løbere der ikke har opnået et resultat i mellem-finalerne starter i laveste lang-finaleklasse.

Hvis en alderklasse har 2 mellem-finaler (A og B), sker kvalifikationen ved en nedrykning af de 25% langsomste fra A-finalen og en oprykning af de 25% hurtigste fra B-finalen.

Vores 2 deltagere i W75, Jytte og Inger.
Tirsdag d. 10. juli 2018.  Skovkvalifikation i Tisvilde Hegn.
Resultaterne er ikke klar endnu, og "Live Results" virker ikke. Som altid kan du se resultatet her.
Nu kom resultatet, det gik jo ikke helt som vi havde ventet/håbet på. Vi fik ingen til A-finalerne.
Tættest på var Kurt, der var 1 minut fra en plads i M60's A-finale.
Husk! at morgendagens resultater bruges som kvalification til Lang-finalerne på fredag.
Hvordan det foregår kan ses nederst på denne side. (Onsdag d. 4. juli 2018)       
                        
Men uanset resultaterne oplevede vi nok "den mest fantastiske stævneplads" vi nogen sinde har oplevet.

Skitse af stævnepladsen fra "Bulletin 2" (instruktionen).

Ved nærmere eftersys ses det at stævnepladsen er lavet i en stor slugt med opløbet der følger bunden rundt.
Det betyder at deltagerne kan sidde på de græsklædte
og let bevoksede skråninger.

Det var også bygget en bro der kunne benyttes til at krydse opløbet.

FSKs lejr var ved pilen der peger mod start 1 + 2.
Og der er den sikkert også i morgen.


Neden for ses et kompas.
Det anses at det er en god ide at medbringe et sådant, når man løber orienteringsløb.

Men den slags påvirker ikke Kurt, der viste
at man sagtens kan lave et fremragende
løb (uden kompas) med en 7. plads i
M60 B-finalen
.

7. pladsen betyder, med sikkerhed, at Kurt
har kvalificeret sig til A-finalen ved
fredagens M60 Lang-finale.

Lise viste at kvalifikationen til mellem
C-finalen var en smutter.
Her sikrede hun sig en 15. plads.
Det betyder, med stor sansynlighed, at
hun er kvalificeret til B-finalen på fredag.

Vi andre endte ca. midt i vores mellem-finaler. Det gør at vi starter i de samme finaleklasser på fredag.
Lise spurter i mål, efter sit flotte løb.
Lidt forbrugeroplysning!
Onsdag d. 11. juli 2018. Mellemdistance-finale.
Stævnepladsen var den samme som i går, men bygget lidt om, så den passede til A-finale-klasser og os andre.

A-finalerne startede ved start 1, og havde en korridor gennem stævnepladsen, hvor de kunne modtage
folkest hyldest midt på deres bane.
Vi andre skulle starte ved start 2 og 3, der havde det samme startpunkt. Deltagere i 75+ klasserne startede ved start 3, så der ikke var så meget stigning til startpunket (den røde trekant). Vi andre fik 10 meters stigning inden startpunket.

Det var dejligt vejr med bagende sol og over 25 grader.

Torsdag d. 12. Juli 2018. Hviledag.
Det viser sig at det med en hviledag er tiltrængt. Når vi har været til O-løb i 8 timer, i høj sol og med en tur i skoven, kan vi godt blive lidt trætte.
Nu venter vi på gårsdagens officielle resultater, og ikke mindst startlisten til i morgen.
Ventetiden kan også bruges til at se de mange foto fra i går.
Her findes et af Inger i fuld fart.

Hvis der skulle være en enkelt der har kræfter til en tur i skoven er der
"Model Event" i den vestlige Grib Skov. Start fra "Asfaltfabrikken", der blev nedlagt i forrige århundrede.

Så er resultatet af mellem-finalen offentliggjort. Det gælder også kvalifikationen og startlisten til lang-finalen.
Ikke overraskende blev Kurt med en 7. plads i M60-B kvalificeret til M60-A- finalen.
Det viste sig at der i W70-C var mange deltagere der ikke havde kvalificeret sig til finalerne. Da de er tilmeldt, må de gerne deltage i løbet, men kan naturligvis ikke tages med i resultatet. Faktisk var der kun 27 tællende i W70-C. Lise blev nr. 9, og det var ikke nok da der kun skulle rykkes 6 deltagere op til W70-A (2 stk) og W70-B (4 stk).
Dvs:
-  Kurt skal løbe i M60-A.
-  Vi andre skal løbe samme bane som ved mellem-finalerne.

Fredag d. 13. juli 2018. Lang Finale.
Lang-finalen er "kongeetapen" ved MWOC. Alt var i top, stævnepladsen , banerne og vejret.
Det kan endda være at vejret var lidt for meget i top, med bagende sol og 27-28 grader.
Det havde arrangørerne også taget højde for, med hele 20 steder med vand på kortet til de sekundære baner.
Det med at løbe orienteringsløb ved så høje temperaturer påvirker løberne forskelligt. Nogle elsker der, medens andre får store problemer med væske og salt balancen.

Hvordan gik det de danske deltagere?
Her ses en oversigt over hvor mange danskere der fik en 1., 2. eller 3. plads i samtlige klasser.

 
A-finale
B-finale
C-finale
D-finale
 1. plads
1
2
1
1
 2. plads
1
2
1
1
 3. plads
2
2
2
1
I alt 17 danskere fik en af de flotte placeringer, husk at der var ca. 4200 deltagere.
De 4 deltagere fra A-klasserne har fået deres medaljer.
De resterende 13 måtte "nøjes" med æren.
Og dog, for en af dem var fra FSK Orientering, og her uddeler vi med stor fornøjelse
en virtuel medalje.

Bronzemedalje uddeles til Lise Kolte for 3. pladsen i W70C.
Vores enlige deltager i A-finalerne Kurt Thuesen overså en post, og for os andre var det en blandet fornøjelse.
En ting kan alle FSK Orienterings deltagere være enige om:
WMOC 2018 var en fantastisk oplevelse.
Se WMOC 2018's hjemmeside, der har resultater, videoer og billeder.