Påskeløb, 2. etape d. 30. marts 2018 i Fuglekøjerne:
Nogle gange passer startlisten med dem der kører i samme bil, men ikke denne gang, der var 2 timers afstand mellem starttiden for Lise og Karl Aage. Da der også var 2 km til startpunket, var der lang ventetid på den kolde men solbeskinnede  stævneplads.
Man kunne f. eks. tage et par udsigtsbilleder fra udsiktspunktet Pælebjerg.

Pælebjerg er en høj klit, hvor der en flot udsigt mod vest (er det ikke England man kan skimte i horisonten, næppe.)
Der er bygget trapper mm, så den kan besøges af mange turister, uden at den slides væk.

Du kan se den på korteksemplet fra 3. etape.

Anden etape var mellemdistance-orientering.

Her vises D70 banen på 2.0 km.
Det ser let ud, men det var det ikke.

Det var især poster som 9 eller 10 der lå i troldeskov områder, hvor man måtte kravle rundt, hvor det var helt umuligt at holde en kompaskurs, og hvor sigtbarheden var minimal.
 
F. eks brugte Karl Aage 10 minuter for et stræk på 100 m stik syd til en ret stor slugt.

Det var kun Kurt, der med endnu en 9. plads kunne gøre sig gællende.

Ved lørdagens jagtstart ligger han sammenlagt nr. 9 og starter med brystnummer, så han kan blive speaket når han løber i mål.